Spring indhold over

Henvisningshold

Hofte, ankel og knæ (niveau 3)

Vores hofte-, knæ- og ankelhold niveau 3 er egnet til dig som døjer med lette smerter i hofte, knæ eller ankel. Hvis du drømmer om at vende tilbage til løb eller anden sport med stærkere og mere stabile ben, så er dette hold netop for dig.

Træningen tager udgangspunkt i øvelser med høj belastning og højt tempo, hvor stabilitet, kondition og styrke er i fokus. Derudover vil du på holdet løbende få gode råd til egen træning, som giver dig yderligere motivation til at fastholde de gode træningsvaner.

Holdet er oplagt for dig der i en periode allerede har gået på hofte-, knæ- og ankelhold niveau 2 og er klar til at tage det sidste spring.  

Fysioterapeuten tager altid højde for individuelle behov og træningserfaring. 

For at deltage på holdet skal du være i stand til at belaste dine ben med tung belastning og have fuld bevægelighed i det smertegivende led.

Henvend dig gerne til din primære fysioterapeut, hvis du er i tvivl om holdet passer til dig. 

Mandage kl. 18.00
Fredag kl. 07.30 

Det praktiske 

Der er mødepligt på et henvisningshold. Deltager du ikke kontinuerligt på holdet, kan din plads på holdet overgå til en på ventelisten. 

Ved et afbud meldt senere end kl.09.00 samme dag eller ved udeblivelse faktureres et udeblivelsesgebyr på 50 kr.

Afbud meldes direkte via vores app (easyme) eller telefonisk på 35 81 48 00.

Din behandling og Det Gode Forløb

Vi sætter en ære i, at du føler dig i trygge hænder, kommer af med din skadesproblematik og undgår tilbagefald. Det opnår vi blandt andet ved at inddele dit forløb i tre overskuelige faser:

Udredning – Behandling – Forbedring

De tre faser er en del af vores behandlingskoncept, som vi har udviklet og finjusteret igennem de sidste 20 år. Konceptet har vi passende kaldt ‘Det Gode Forløb’.

Læs mere