Har du brug for en ny træningsform som er hård, uden at slide på kroppen? Og som nemt kan tilpasses den enkelte, både i forhold til belastning og niveau? Så er Reformer lige noget for dig. Reformer træning er en effektiv og funktionel træningsform, der toner hele kroppen på den bedst tænkelige måde. Træningen er meget relevant for dig der vil føle sig stærkere og mere udholden i hverdagen og giver lange, smidige og stærke muskler. I timen fokuserer vi meget på udholdenhed, koordination, kondition, balance, styrke og vejrtrækning.
Med vores faglige baggrund fra fysioterapi og Pilates undervisning sørger vi for, at DU træner på den bedst tænkelige måde.
På en time tager vi dig igennem en grundig opvarmning, derefter en effektiv træning for hele kroppen og afslutningsvis tid til stræk/afspænding.
Vi har valgt at have 14 Reformer maskiner i vores top lækre sal og det lave deltagerantal giver os mulighed for at komme rundt til hver enkelt deltager på holdet.
Øvelsesvalget varierer fra gang til gang, og er ligeledes afhængig af hvilket niveau du deltager på.
Vi har flere forskellige hold og niveauer hos Reformer NF og helt sikkert også et hold der passer dig.
Reformer træning har en lang række fordele:
Du skal blot medbringe træningstøj og sokker. Vi bruger selv Toe Sox, som er en særlig type sok, der er skridsikker, og som hjælper dig til at stå ekstra godt fast på reformer maskinen. Du kan dog også træne i almindelige sokker.
Vi sælger Toe Sox på klinikken, spørg din instruktør på holdet eller køb dem i vores Honesty shop ved reformer salen. Betalingen foregår på mobile pay.
*eller Fusion Kombi hold
Prøvetime: En prøvetime koster 120 kr. Opretter du efterfølgende et medlemskab fratrækkes de 120 kr. Kontakt os for at booke en prøvetime (e-mail eller telefon).
Du booker plads på timerne via vores hjemmeside, MyEclub appen eller på skærmene nede i centeret. Husk at fremmøde senest 10 minutter før holdstart, ellers risikerer du at din plads bliver givet videre til dem der stå på venteliste. Afbud til hold skal meldes senest 12 timer før holdstart. Det koster 120 kr i gebyr for ikke at møde op til et booket hold. Ved akut sygdom kan man ringe til os på 35814800 eller sende en email til info@noerrebrofysioterapi.dk. Kontakt til os på mail eller telefon skal ske senest kl 9.00 om morgenen og det betyder at man slipper for at betale 120 kr i bøde, men man mister et af sine ugentlige klip.
Find svar på ofte stillede spørgsmål på Fusion Pilates hjemmesiden.