Spring indhold over

Henvisningshold

FysioFlow

Træningen på FysioFlow egner sig til dig som oplever daglige smerter i bevægeapparatet, som udløses af stress, angst eller andre psykiske omstændigheder. Derudover egner holdet sig særligt godt til dig, som oplever daglige smerter i ryg og nakke, hvor fleksibiliteten er en udfordring. 

På FysioFlow arbejder vi med kroppens bindevæv – kroppens fasciesystem. Formålet med FysioFlow træning er at øge bevægeligheden og aktivere kroppens ro- og hvilesystem.
Funktionen i kroppens fasciesystem har stor betydning for vores samlede bevægelighed. 

Holdet er egnet til nybegyndere og kræver ingen træningserfaring. Fysioterapeuten tager altid højde for individuelle behov og træningserfaring.

Du skal blot kunne op og ned fra gulvet selvstændigt.

Henvend dig gerne til din primære fysioterapeut, hvis du er i tvivl om holdet passer til dig. 

Mandage kl. 08.00 

Det praktiske 

Der er mødepligt på et henvisningshold. Deltager du ikke kontinuerligt på holdet, kan din plads på holdet overgå til en på ventelisten. 

Ved et afbud meldt senere end kl.09.00 samme dag eller ved udeblivelse faktureres et udeblivelsesgebyr på 50 kr.

Afbud meldes direkte via vores app (easyme) eller telefonisk på 35 81 48 00

Din behandling og Det Gode Forløb

Vi sætter en ære i, at du føler dig i trygge hænder, kommer af med din skadesproblematik og undgår tilbagefald. Det opnår vi blandt andet ved at inddele dit forløb i tre overskuelige faser:

Udredning – Behandling – Forbedring

De tre faser er en del af vores behandlingskoncept, som vi har udviklet og finjusteret igennem de sidste 20 år. Konceptet har vi passende kaldt ‘Det Gode Forløb’.

Læs mere