Mor og baby bootcamp København

Er du nybagt mor, eller kender du en, der er?

I så fald, vil vores mor og baby bootcamp måske være interessant for dig.

En graviditet og fødsel slider hårdt på kroppen. Særlig går det ud over både styrken og muskelmassen omkring bækkenbunden, hoften og maven.

For at genopbygge kroppen igen er det derfor vigtigt, at komme i gang med at træne netop disse områder på en super fokuseret måde.

Her hos Nørrebro Fysioterapi & Træningscenter har vi længe afholdt mor- og babyforløb, hvor vi netop har hjulpet nybagte mødre med dette. Og nu her, tirsdag d. 22. oktober, starter vi endnu et forløb op.

Forløbet varer 8 uger, hvor der vil være to træninger om ugen – samt fri adgang til vores hyggelige træningscenter under hele forløbet.

Tirsdag fra 11:00-12:00 er mor i fokus – og torsdag fra 11:00-12:00 er baby i fokus.

Din træning vil primært fokusere på bækkenbund, hofte og core stabilitet, hvor din babys træning foregår igennem leg og har til fokus, at styrke den motoriske udvikling, samt forbedre de sociale egenskaber.

Træningerne kommer til at indrage en masse forskellige bObles produkter, som forhåbenligt kan inspirere både dig og dit barn til at træne/lege videre derhjemme.

Som en ekstra gave, får du også en gratis bObles goodiebag til en værdi af 300 kr med dig hjem, så du kan fortsætte med at træne din babys motoriske udvikling og sociale egenskaber hjemmefra.

Men … vi har faktisk mere til dig – for det skal jo ikke kun være din baby, der skal forkæles. Du skal også forkæles!

Derfor får du også et individuelt tilpasset træningsprogram, så du kan træne videre derhjemme og fortsætte imod dine mål.

Hvis du forresten ønsker at fortsætte din træning i vores hyggelige fitnesscenter efter dit forløb, så sparer du også indmeldingsgebyret på 199 kr – og kan træne for bare 240 kr om måneden fremover.

Men det kan du jo tænke over til den tid.

Prisen for hele pakken er bare én betaling af 1999 kr, og hvis du er frisk, så sker tilmeldingen enten i receptionen på Thorsgade 59 eller ved at ringe ind til os på tlf.: 35814800. Så tilmelder vi dig hurtigt og nemt.

Vær dog opmærksom på, at vi har begrænsede pladser, da vi kører kun ét hold af gangen. Så hvil ikke for meget på laurbærrene, hvis du vil være sikker på din plads.

Vi glæder os rigtig meget til at tage imod dig og din baby.