Thorsgade 59, Gården.35 81 48 00info@noerrebrofysioterapi.dk

Nyhedsbrev oktober 2017

Side 2 af 3
Nyhedsbrev oktober 2017

Nyhedsbrev oktober 2017

I skrivende stund er det regnfuldt og gråt udenfor, men på min vej i løbet af arbejdsdagen møder jeg mange smil og venlige hilsner. Det varmer, selv på sådan en regnfuld oktoberdag, og minder mig om hvor heldig og privilegeret jeg er for at være et sted som Nørrebro Fysioterapi og Træningscenter. Det nærmeste man kommer et træningscenter i øjenhøjde(!) Her følger nyhederne for oktober måned.

 

Workshop i den varme sal lørdag d.7/10 kl.13-14.30: Back to back – en workshop for ryggen!

Velvære og funktion afhænger af hvordan man bruger sin ryg. Balancen mellem styrke og smidighed i alle planer er essentielt. I denne workshop arbejder vi ryggens mobilitet igennem og identificerer svagheder og styrker. Du vil som deltager få en god workout og lære at forstå din ryg bedre.

Undervises af Camilla og Jonathan

Deres baggrund:

Camilla underviser flow 2 holdet hver torsdag aften her på NF. Underviser fuld tid i yin og vinyasa yoga, samt er Thai-yoga massør, og er desuden en dygtig bevæger indenfor capoeira, contact-impro og boksning. Derudover studerer hun psykomotorisk terapi.

Jonathan har undervist yoga i 6 år i mange forskellige fora, og har en baggrund i Iyengar Yoga og Vinyasa Yoga, men bekender sig ikke til et bestemt system. I bagagen har han blandt andet et års mesterlære som manuel behandler. Jonathan er aktuelt på 6. og sidste år af kandidatuddannelsen i medicin på Københavns Universitet.

Tilmelding på info@noerrebrofysioterapi.dk eller hos sekretærerne

 

 

Foredrag ”Kost og motion på recept” onsdag 25/10 kl. 18-19.

Er du klar til at tage kampen op imod dine sundhedsmæssige udfordringer? – Så kom til foredrag med fysioterapeut og ejer Nicolas Nyemann fra NF. Mange lidelser kan behandles igennem den rigtige kost og motion, og for mange betyde et mindre forbrug af medicin.

Tilmelding på info@noerrebrofysioterapi.dk eller hos sekretærerne

 

 

Foredrag om Motivation torsdag den 26/10 kl 17-18.

Skal du have hjælp til at opretholde en vedholden motionsvane? – Så er du absolut ikke alene. Kom og hør fysioterapeut og ejer Andreas Lund Knudsen fortælle om hvordan DU når dine mål med træningen.

Tilmelding på info@noerrebrofysioterapi.dk eller hos sekretærerne

God oktober måned herfra

Dette indlæg er skrevet af Nørrebro Fysioterapi

Menu