Information omkring Covid-19

Herunder kan du finde svar på mest almindelige spørgsmål du har, angående din træning eller behandling hos os, og hvad dine muligheder er i disse tider. Vi holder os løbende opdateret omkring sundhedsstyrelsens anbefalinger og giver besked, hvis vi ændrer tiltag.

KAN JEG TRÆNE I TRÆNINGSCENTERET?

Desværre ikke. Som et led i anbefalingerne fra sundhedsstyrelsen, om at mindske spredning af Covid-19, er træningscenteret desværre lukket til og med 10. maj 2020. Dette gælder også for holdtræning.

KAN JEG FÅ BEHANDLING?

Sundhedsstyrelsen har anbefalet at øge aktiviteten i praksissektoren frem mod vanligt niveau af alle vanlige funktioner, forudsat at de smitteforebyggende tiltag sikres. Med det menes at behandling der hjælper med at styrke, opretholde eller hindre forværring af sundhed, funktionsniveau, livskvalitet eller arbejdsevne, vi kan derfor igen genoptage alle igangværende forløb. Den enkelte fysioterapeut vil løbende kontakte alle der er igang med et forløb. for at afdække behovet for behandling. Vi interesserer os nemlig for, at du kommer godt igennem krisen.
Er du interesseret i at opstarte forløb, har du mulighed for at ringe til klinikken alle hverdage fra klokken 08:00 – 17:00, hvor der sidder fysioterapeuter klar til at vurdere og hjælpe dig igang med et fysioterapeutisk forløb.
Tlf: 35 81 48 00

TELEKONSULTATION

Har du brug for hjælp til specifikke problemstillinger gennem råd og vejledning, kan du booke en telekonsultation ved en af vores fysioterapeuter. Her kan du, via en telefonsamtale, få råd og vejledning ift. selvbehandling og træning. For at booke en telekonsultation, skal du ringe til klinikken mellem 08:00 – 14:30, hvor du vil kunne booke en telekonsultation hos en af vores fysioterapeuter. Tlf: 35 81 48 00

HVAD KOSTER EN TELEKONSULTATION?

Vi følger taksterne fra sygesikringen. Har du en henvisning fra din læge koster det dig 153,89 kr. Er du vederlagsfri, får du dækket det fulde beløb. Har du ikke en henvisning fra din læge er prisen 250 kr.

KAN JEG FÅ MASSAGE?

Ja, Sundhedsstyrelsen har åbnet op for at der igen kan udføres massagebehandlinger, ring 35 81 48 00 for at bestille tid.
Læs klinikkens retningslinjer for hygiejne her.